Tak for valget, nu skal der arbejdes

Kære medlemmer af Borgerligt Centrum

I november 2009 under kommunalvalget var jeg på forsiden af Vejle Amts Folkeblad, fordi jeg klatrede op i en lygtepæl og gjorde forbipasserende opmærksom på mit kandidatur til byrådet. På det tidspunkt stillede jeg op for De Konservative, og jeg var egentlig ganske overbevist om, at de 14 år jeg havde været konservativ også ville blive til 50 år som konservativ og måske endda endnu flere år. I starten af 2010 kom jeg i tvivl, den socialkonservative linje, som jeg selv var fortaler for, blev tilsidesat i folketingsgruppen og samtidigt gjorde Lene Espersen det klart, at hendes personlige ambitioner stod hævet over ethvert andet element i den konservative politik. Derudover oplevede jeg fnidder i det lokalpolitiske landsskab, hvilket gjorde, at jeg følte mig ekstremt fremmedgjort i forhold til det parti, som jeg havde været medlem af i flere år. Jeg tog konsekvensen og meldte mig ud.

Jeg var blevet træt af, at man som lokalpolitiker nærmest skulle være lykkelig, hvis det lokalvalgte folketingsmedlem kiggede forbi til et møde eller stillede op til en snak. At man som lokalforening skulle udfylde et 10 siders spørgeskema, hvis man skulle gøre sig nogen forhåbning om, at partiformanden skulle besøge de lokale foreninger. Jeg var bare træt af, at man ikke kunne diskutere politik, i stedet for at alt tiden gik op i bureaukrati, regler og administration. Træt af, at politiske møder oftere gik ud på at aftale, hvem der skulle besidde hvilke poster, end hvad de enkelte politikere egentlig mente. Man skulle helst være brun på næsen og fedte sig ind de rigtige steder, hvis man skulle blive til noget, holdninger var i virkeligheden ligegyldige.

Mødet med Borgerligt Centrum
Derfor var mødet med Borgerligt Centrum en åbenbaring. Fem dage efter jeg havde meldt mig ind i partiet, sad jeg i formandens køkken og drak kaffe og diskuterede politik, det var så befriende ærligt og ægte, at motivationen for at blive aktiv i partiet var enorm. Mødet med Jeppe var vel i virkeligheden det, der fik mig til at tro på, at Borgerligt Centrum havde en fremtid. Min største frygt var, at partiet var virkelighedsfjernt og reelt troede på mulighederne for at komme i folketinget i 2011, men jeg blev mødt med en stor realisme og nogle bundsolide holdninger, hvilket efter min vurdering burde være grundstammen i ethvert parti, ikke kun de små. At partiet allerede havde meldt ud, at folketingsvalget i 2011 ikke var på dagsordenen var netop et kendetegn på den ordentlighed, som jeg med det samme oplevede i partiets ledelse.

Jeg påtog mig derfor nogle frivillige arbejdsopgaver i partiet og fik derved også kommunikeret med mange flere medlemmer end bare ledelsen i partiet. Snart kommunikerede jeg på daglig basis med medlemmer fra hele landet, og jeg nød den gode kontakt og de gode diskussioner. I starten af efteråret gik det op for mig, at Jeppe ikke havde i sinde at fortsætte som formand, hvilket jeg i den grad ærgrede mig over. En aktiv Jeppe Søe ville kunne drive partiet langt, men jeg havde og har stadig den dybeste respekt for beslutningen om ikke at genopstille. Inspireret af det første køkkenmøde, jeg havde med Jeppe, meddelte jeg mit kandidatur, idet jeg anser mig selv som værende ærlig og ægte på samme måde, som Jeppe var det i foråret under vores første møde og stadig er det. Borgerligt Centrum har brug for folk, der vil projektet med hele hjertet, det så jeg i Jeppe, og det ser jeg i mig selv, og netop derfor valgte jeg at stille op som formand.

Havde man spurgt mig for ét år siden, så havde jeg selvfølgelig ikke forestillet mig, at jeg skulle blive valgt som formand for Borgerligt Centrum af et enstemmigt landsråd. Der var ingen modkandidater, og dermed kunne jeg tiltræde som formand den 20. november 2010.

Så blev jeg formand
Jeg er stolt af, at være blevet formand for Borgerligt Centrum, og jeg er rigtig glad for, at det hold, som nu er blevet sat, er langt ude over den tidligere konflikt med Simon Emil Ammitzbøll. Det betyder bl.a. at sagen omkring den forsøgte nedlæggelse af partiet ikke længere er et issue. Den nye ledelse i Borgerligt Centrum ser Liberal Alliance som en medspiller og ikke en modspiller. Vores strategi for 2011 er aftalt, og vi skal omsætte strategien til en handlingsplan. Den langsigtede strategi omhandlende kommunalvalget 2013 er ikke ændret, det er stadig vores målsætning at blive repræsenteret i flere kommunalrepræsentationer.

I partiets ånd er den nye ledelse stadig realister. Vi er et lille parti, der har haft det rigtig svært i det sidste år. Mange borgere endda også journalister tror vitterligt, at partiet er nedlagt, hvilket ikke er det bedste fundament at arbejde ud fra.  Mange af vores medlemmer har ikke hørt fra os i halvandet år, fordi vi simpelthen ikke har noget reelt medlemskartotek, der går længere tilbage end juli 2009. Derfor må vi også træffe nogle vigtige og rationelle beslutninger, som muligvis gør ondt på kort sigt, men som kan være det eneste rigtige på lang sigt. Det første den nye ledelse gør er at nulstille medlemslisten gældende fra den 1. juli 2009. Vi opfatter fremadrettet kun medlemmer indmeldt på vores hjemmeside som reelle medlemmer, hvilket med et snuptag reducerer antallet af medlemmer drastisk. Vores holdning er, at vi hellere vil have et begrænset antal medlemmer, der alle er aktive, frem for et større antal medlemmer, som i virkeligheden ikke føler med det politiske projekt, som vi har igangsat. Mit erklærede mål med min formandsperiode er at skabe en organisation, der på lang sigt kan understøtte et muligt folketingsvalg, men om det bliver i 2015 eller 2019, det er alt for tidligt at sige.

Med ovenstående in mente, så er det klart, at Borgerligt Centrum kommer til at mangle medlemmer, og det er derfor også en vigtig del af min formandsperiode at sikre en medlemstilgang. Vi har ved landsrådet tilpasset vedtægterne, så organisationen bliver mere dynamisk og klar til de udfordringer, som partiet står over for.  Der skal snart vælges lokale regionsformænd, som skal ind i hovedbestyrelsen, for som det eneste parti i Danmark, så har de lokale foreninger direkte indflydelse på strategien i partiet.

Hvad er fremtidsperspektivet?
Det eneste, der ikke har ændret sig siden januar 2009 er politikken. Formanden er skiftet nu to gange, og mere end halvdelen af partiets medlemmer skiftede på samme tid til et andet parti. Hvis Borgerligt Centrum skal være med i dansk politik, så er det vigtigt, at vi står fast på de principper, som Lars Karstensen og Jeppe Søe har været fortalere for i løbet af det sidste års tid: Ordentlighed, ærlighed, ægthed og realisme. Kun ved hjælp af et værdisæt, som er fundamentalt anderledes end normale politikeres værdisæt, kan vi på lang sigt få indflydelse, men det kræver hårdt arbejde. Vi må finde os i at blive latterliggjort, og finde os i, at andre partier ikke regner os for noget. Denne modgang skal gøre os stærkere, og vi skal rykke sammen og arbejde os ind i kampen. Jeg starter mit arbejde for alvor i dag, og jeg håber virkelig, at du vil være med.

Send mig din holdning til mig på mail – og spred vores budskab. Politik kan gøres anderledes og med et andet værdisæt. Kender du en, der tror han/hun er medlem af Borgerligt Centrum, men som ikke har hørt fra os i lang tid, så er det sikkert fordi han/hun ikke er oprettet i vores medlemskartotek. Sørg derfor for, at han/hun tilmelder sig med det samme.

http://borgerligtcentrum.dk/tilmeld/

Har du lyst til at kæmpe sammen med den nye ledelse i partiet, så skriv til mig – vi har brug for al den arbejdskraft vi kan få, og vi har brug for mange forskelligartede kompetencer.

Med Venlig Hilsen
Rikki Tholstrup Jørgensen
Formand
Borgerligt Centrum